Classic Audio

Denne hjemmeside er for    QUAD    et klassisk HiFi produkt
Din Drøm
Du kan købe totalt renoverede klassiske Quad produkter
Quad
the closest approach to the original sound
Din Quad
Total renovering og opgradering af dit klassiske Quad produkt

Salg af Klassiske Quad produkter

Produkterne er på lager klar til en total renovering efter Classic Audio konceptet og detaljer i henhold til dine ønsker.
(Vi renoverer aldrig produkter før alle detaljer er aftalt med kunden)

En total renovering af et Quad produkt hos Classic Audio omfatter også at der udfærdiges et Test Certifikat for produktet

Klassiske Quad Produkter

Vi har specialliseret os i salg, opgradering og total renovering af disse klassiske Quad produkter.
Click på billedet for at se mere om produktet
Tilbage

Classic Audio

Hos Classic Audio beskæftiger vi os også med disse klassiske produkter
Besøg Classic Audio's portal
Salg af
andre klassiske
HiFi produkter
totalt renoveret med Certfikat
Salg af klassiske produkter

Du kan bestille dit klassiske drømme produkt hos Classic Audio, og det bliver leveret totalt renoveret - teknisk og visuelt "som nyt" med et Classic Audio Certifikat.

Vi kan opfylde de fleste ønsker for klassiske HiFi produkter med hensyn til foretrukket træsort, farve og finsh.


Renovering af dit klassiske produkt

Vi kan også tilbyde at renovere dit klassiske HiFi produkt og det vil ske fuldstændig som de processer der er beskrevet for levering af bestilte salgsprodukter.

  • Bang & Olufsen

    Beolab 5000 systemet lanceret i 1967
    og andre klassiske B&O produkter fra peridoen

  • Pickup Service

    Renovering eller re-tipning af pickup'er
    specielt Bang og Olufsen

  • Thorens TD 124

    Import og distribution af dele schweitziske præcisionsdele til Thorens TD 124
    Salg og total renovering af Thorens TD 124 med certifikat

> 800

Produkter
Totalt renoveret med certifikat

> 100

Quad produkter
Totalt renoveret og opgraderet
med certifikat

> 80

Beogram 3000 m/Thorens TD 124 og Thorens TD 124
Totalt renoveret med certifikat

> 3000

B&O Pickup er renoveret

... en drøm

Lidt om Classic Audio
Frede Kristensen
Ejer af Classic Audio
(click på billedet)

Classic Audio er startet i 1999 på grundlag af en drøm, der ikke kunne opfyldes i 60'erne. Jeg ville gerne eje et Quad anlæg.
Quad 33/303/FM3 blev købt og en total renovering blev gennemført og jeg oplevede den fantastiske Quad lyd.
Derfor besluttede jeg at tilbyde andre at få en lignende drøm opfyldt.

Salg - Klassisk Quad

Classic Audio sælger totalt renoverede og opgraderede klassiske Quad produkter.
 
Classic Audio Service

Bestilling

  • Produkt reservation
  • Alle detaljer aftales
  • Personlig hjemmeside
  • Endelig pris aftales
  • Leveringstid aftales
  • Ordrebekræftelse sendes
 
Classic Audio Service

Proces

  • Produkt udvælges
    I henhold til kundeønsker
  • Produkt reparation
    Normal funktionfejl repareres
  • Total renoverings proces
    opgradering og renovering
  • Test, kontrol og kalibreings milestones
  • Personlig hjemmeside
    opdateres løbende
 
Classic Audio Service

Kvalitet

  • Funktionstest
    Efter opgradering og renovering
  • Kalibring og justering
  • Lyttetest
  • 500 timers test
    Kvalitets sikring test
  • Specifikations test/måling
  • Kvalitets Certifikat
  • System test
    Lyttetest til det samlede system
 
Classic Audio Service

Levering

  • Kosmetisk inspection
  • Personlig kundebog
    med følgende ...
    Certifikat
    Bruger manual
    Service manual
  • Levering
    Afhentning eller forsendelse
    Efter dit ønske

Hvorfor renovere et klassisk Quad produkt, der kan spille?

Ethvert elektronik produkt ældes naturligvis, det betyder lydkvaliteten forringes med tiden. Det sker meget langsomt og faktisk sker det normalt så langsomt, at ejeren ikke opdager det.
Årsagen er at nogle af elektronik komponenterne ældes, ændrer værdi og specifikationer.
Det er især kondensatorer / elektrolytter, der langsomt tørrer ud og derved ændrer værdi og helt mister deres funktion.
Det kan også forekomme, at en elektrolyt faktisk bliver 'utæt' og derved lækker noget af den aggressive væske, den indeholder.
Se et eksempel her på siden.

Andre komponent ældnings problemer.
Modstande kan ændre værdi og / eller begynde at støje. Transistorer og integrerede kredse får typisk støj og forvrængningsfejl ved ældning.
Endelig er der et stabilitets problem for alle udgangsforstærkere eller power forstærkere. En power forstærker skal 'af med en masse varme', og det har producenter sikret kan lade sig gøre ved at montere de meget varme afgivende og køle krævende power transistorer med en compound, der giver en rigtig god og effektiv varme overførsel til kølepladerne. En ældning med tiden gør at denne compound tørrer ind og bliver uden effekt for transistorerne. Det betyder at transistorerne bliver alt for varme, opnår en temperatur, der er langt højere end det var hensigten.
Det løses ved at afmontere alle power transistorer og give transistorerne ny compound eller ved at skifte til de dyre isolations skiver, det erstatter både isolation og compound. Derved kan forstærkeren spille sikkert i de næste mange år.
Classic Audio konceptet:

Et totalt renoveret produkt betyder, at produktet er bragt til at opfylde de samme specificationer som oprindeligt og fremstår visuelt som et nyt produkt.
Kabinettet er totalt renoveret og uden fejl og fremstår virkeligt, som dengang produktet var helt nyt fra Quad. Det opnår jeg ved at bruge fejlfri dele fra andre Quad produkter til renoveringen eller ved en nænsom egentlig renovering, der f.eks. kan betyde en lakering af kabinettet, selvfølgelig i den originale farve.
Man kan høre, hvor god lydkvaliteten er, man kan virkelig høre en meget overraskende lydkvalitet også sammenlignet med kvalitets produkter solgt i dag. Det er faktisk sådan, at den lydkvalitet - dynamik og transparens, man rent faktisk opnår for f.eks. Quad 405 totalt renoveret, kan sammenlignes med produkter der i dag koster mindst 25000 kr.

Et totalt renoveret produkt spiller kvalitetsmæssigt helt som det oprindelige produkt, dvs. den rigtige og oprindelige Quad sound.

Der er skiftet et stort antal komponenter, således at lydkvaliteten er på niveau med gode produkter produceret i dag. Sikkerheds komponenter og andre komponenter, der har indflydelse på levetiden skiftes, således man kan forvente at bruge og nyde produkterne de næste mange år.

Classic Audio giver mulighed for at vurdere resultatet af renoveringen på 2 måder.
Der udarbejdes et certifikat, der indeholder individuelle måleresultater for det renoverede produkt i forhold til DIN 45500 og i forhold til Quad's originale specifikationer for produktet.

En summering af konceptet total renovering af et Quad produkt:

  • Kabinettet fremstår som nyt
  • Der er skiftet et betydeligt antal elektriske komponenter
  • Produktet er kalibreret og justeret i henhold til Quad's forskrifter
  • Et klassisk produkt der er totalt renoveret og testet i mere end 500 timer før leveringen
  • Et produkt, der overholder oprindelige fabriks specifikationer eller bedre.
  • Classic Audio Certifikat - måle og test resultater for produktet
  • Brugsanvisning - kvalitets scannet kopi af den originale brugs anvisning
  • Diagram - kvalitets scannet kopi af det originale Quad diagram i den rigtige version
Du vil modtage informationer undervejs i forløbet, så du kan følge produktets vej til den endelige certificering.
Der vil blive oprettet en personlig hjemmeside til dig, hvor du kan følge certificeringen af netop dit produkt.

BEMæRK
Hvis en forstærker er mere end 15 år gammel er de første ændringer sket !
En total renovering hos Classic Audio medfører at Quad 405 opnår data, som da produktet var nyt og det vigtigste, lyder som en QUAD 405.

Dine klassiske Quad produkter

Classic Audio udfører præcis den samme proces og opgradering for de Quad produkter, der total renoveres for kunder.

Fejl PCB
Ældning - Komponenter

Ældnings problemet - hvor en elektrolyt ældes og lækker en meget aggressiv væske, sker for Quad produkter.
Det er især Quad 34 - Quad 44 - Quad FM4 og Quad 405
Som det ses af billederne er det meget kritisk, idet printpladerne bliver ødelagt af væsken, hvis, der ikke bliver foretaget en gennemgribende renovering af produktet.
På billedet er denne Quad 34 meget medtaget på printet - print baner er angrebet og vil sandsynligvis tæres igennem med ustabilitet til følge.

Hvis du har et af overstående Quad produkter er det en rigtig god ide at få gjort noget snarest. Produkterne har den alder nu hvor problemet er ved at ske, og det er ikke nødvendigvis for sent.

Opgradering

Køber du et Quad produkt hos Classic Audio, er det opgraderet!
En opgradering der udføres under hensynstagen til at bevare Quad originaliteten i størst mulig omfang.
Den generelle opgradering, der gennemføres for alle renoveringer hos Classic Audio er en udskiftning af alle elektrolyt kondensatorer til specielle "Audio Grade" typer. Det er en opgradering, hvor elektrolytter udskiftes med denne dyrere men væsentlig bedre kondensator. Samtidig vælges kondensatorer med en noget højere kapacitet og grænse spænding, hvor konstruktionen tillader det.
Det har en indflydelse på lydkvaliteten, hvorved man opnår en betydelig forbedring af transparens, stereo billede (sound stage) og dynamik.
I strømforsyninger opgraderes også til "Audio Grade" typer, og specielt her udskiftes med den højeste kapacitet konstruktionen tillader. Det vil betyde en langt mere stabil forsyning, der giver forbedrede resultater for bas området og dynamik området for produktet. Det er noget man kan høre!

På powerforstærkerne udskiftes de oprindelige Quad stikforbindelser med nye forgyldte kvalitets stik og der monteres forgyldte phonostik.

Kvalitet

I forbindelse med en total renovering af Quad produkter er det væsentlig, at produkterne gennemgås, og at de oprindelige sikkerheds forhold er i orden.
Det er f.eks. fabriks beskyttelsen omkring den netspændings førende afbryder, ledninger, sikringer. Det er tilstanden af de sikkerheds komponenter, der er monteret fra fabrikken. Er nogen af disse originale sikkerheds konstruktioner og - eller komponenter ikke i orden udbedres problemet.
De komponenter Classic Audio anvender i forbindelse med en total renovering og opgradering er kvalitets komponenter med et kvalitets niveau og en levetid, der ligger i den bedste del af, hvad markedet kan levere.

Kontakt Classic Audio

Send din bestilling eller spørgsmål til Classic Audio

Classic Audio

Profil og Salgs- og Renoverings Betingelser
Classic Audio - Profil

· Virksomhedsnavn: Classic Audio
· CVR nr.: 21 99 19 96
· Indehaver: Frede Kristensen
· Adresse: Sønderskovvej 7
· Adresse: Venø
· Adresse: 7600 Struer
· Telefon: 21 75 81 84
· Etablerings år: 1999
· Bank forbindelse:
    Handelsbanken
    Vestergade 8
    7600 Struer

Besøg - Classic Audio

Du er meget velkommen hos Classic Audio
I forbindelse med et køb af et klassisk Quad produkt kan der være rigtig mange ting, du har lyst til at se, få oplyst og ikke mindst kan det være en god ide at opleve den lydkvalitet, et totalt renoveret Quad produkt virkelig kan.
Mange kunder vælger at 'komme forbi' i forbindelse med en aftale om køb af et totalt renoveret klassisk Quad produkt. Det giver selvfølgelig også mulighed for at se og opleve, hvor omfattende en total renovering egentlig er og for at få et indblik i, hvilket resultat der kan opnås både lydmæssigt og visuelt. Classic Audio har altid mulighed for at arrangere en demonstration af både lydkvalitet og kabinet kvalitet i et dejligt lytterum. I den forbindelse kan de endelige detaljer og specielle ønsker for en total renovering og opgradering af dit produkt aftales.

Handels Betingelser

Betalings betingelser
Depositum ved ordreafgivelse: 30% af det samlede faktura beløb.
Restbeløbet ved levering før afhentning eller forsendelse.

Leverings betingelse
Ex-Works (ab lager) Classic Audio Sønderskovvej 7, Venø 7600, Struer, Danmark ( Incoterms 2010 )
Classic Audio arrangerer gerne forsendelse for kundens regning og risiko med PostDanmark.
Forsendelsen bliver afsendt inden for 2 hverdage efter modtagelse af betalingen.
Forsendelsen er forsikret med 'Track & Trace' nummer.
Al forsendelse sker på kundens ansvar, og Classic Audio betragter ordren som leveret, når forsendelsen er overdraget til PostDanmark.

Reklamationsret

Produkterne er omfattet af reklamationsret for en periode på 3 (tre) måneder.
Reklamationsretten omfatter udbedring af fejl og mangler tilstede på leveringstidspunktet.
Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb.
Udbedring skal ske på Classic Audio's værksted.
Reklamationsretten omfatter løn og materialer for udbedringen af fejlen.
Kunden afholder alle transportudgifter til og fra Classic Audios værksted.
Fejl udbedret på andre værksteder er ikke omfattet at reklamationsretten.
Reklamationsretten er personlig og omfatter kun den oprindelige kunde registreret hos Classic Audio.

  • Quad
  • Bang & Olufsen
  • Thorens